Trænger du til at prøve din faglighed af uden for Danmarks grænser? Kunne du godt tænke dig at udforske en anden kultur – både når det gælder undervisning og dit sociale liv?
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.
Og vil du som en bonus gerne være ekstra god til et fremmedsprog såsom fransk, spansk eller engelsk? Så er det oplagt at tage på udveksling. Det er en kæmpe oplevelse, og det vil for de fleste være grænseoverskridende både i fysisk og psykisk forstand at tage på udveksling. Hvis du går med drømmen om at rejse til et andet land for både at udvikle dig fagligt og socialt, kan du i dette blogindlæg få inspiration til at rejse ud.
Hvor skal rejsen gå hen?
Måske er du i tvivl om, hvorvidt udveksling er det rette for dig, og om du vil komme til at føle dig tryg i et fremmed land væk fra familie, venner, fritidsinteresser og alle andre vante ting fra din hverdag. Eller måske har du allerede besluttet dig for at tage af sted og higer efter en destination, du bare må udforske. På into-highschool.dk kan du få inspiration til spændende udvekslingssteder samt læse nuværende og tidligere elevers erfaringer med at tage et år på skolebænken i et andet land. Går du med tankerne om et udvekslingsophold, er det oplagt at vælge en mindre kendt destination. Tag en chance og vælg en mindre kendt stat i USA, det naturskønne Canada eller en af de historiske byer i vores naboland, Tyskland.
En oplevelse for livet
Selvom hovedformålet med at tage på udveksling er at få faglige udfordringer og lære en masse ting, er det ikke kun undervisningen, der kommer til at fylde i din nye hverdag. Det lyder måske lidt som en kliché, men et udvekslingsophold er kort og godt en oplevelse for livet. Det er en unik chance for at møde nye mennesker og lære en ny kultur at kende. Du vil blive overrasket over, hvor store forskelle der er på samfund rundt omkring i verden. Måske får du et helt nyt syn på det at være dansker, og du får sikkert nogle erfaringer, som er til din fordel, når du vender hjem igen. Samtidig er udveksling en enestående mulighed for at opleve noget, dine venner derhjemme ikke har muligheden for. Udveksling i udlandet indebærer også noget helt andet end en almindelig rejse til selvsamme land. Det vil sige, at der er stor forskel på at leve, bo og gå i skole i eksempelvis USA i ét år, end det er at opleve den amerikanske kultur på en sommerferie med familien.
Det er okay at være nervøs og usikker
Som nævnt er det både lærerigt på det faglige og det sociale plan at tage på udveksling. Uanset om du er den ekstremt ekstroverte, der ikke kan vente med at komme af sted, eller om du næsten ikke kan overskue tanken om at være væk i ét år, er der gode muligheder for at finde en destination at tage til. Du sidder måske med en følelse af at være nervøs over og usikker på, om det hele kommer til at gå godt. Måske sidder du også med en frygt om at gå glip af noget derhjemme, mens du er væk? Prøv at omvende denne tanke til, at det er dem hjemme i Danmark, der går glip af dine givende og fantastiske oplevelser.